Den dejligste morgen i hundrede år

Tak for at himlens gardin blev trukket fra denne sidste dag i 2007.

Gid det var overstået

Så er frygten for alvor sat ind hos Rufus. Han følger os hvor vi går og står. Det er helt galt, hvis husbond og jeg er i hver vores ende af lejligheden.

I aften har der virkelig været gang i fyrværkeriet. Det er den første aften, vi har været på luftetur med uforrettet sag. Ikke en dråbe ville han levere. Vi har lige været henne på gadehjørnet, hvor han heldigvis kom af med lidt. Det betyder, vi skal ud i morgen tidlig ved 5:00 tiden, hvor han må være ved at sprænges, den stakkel.

Jeg gruer for i morgen aften.

Set i fugleperspektiv

Digtet er skrevet af Jens Flink-Jensen og var i Politiken i 1981. Olieudslip sker stadig. Senest i november.

Hvad er den til?

Kan den flytte stole, hunde- og kattesenge, småtæpper o.lign.?

Kan den hive op i sengetæppet, når der skal støvsuges under sengen?

Kan den selv køre over dørtrin? Eller skal jeg virkelig rejse mig fra lænestolen for at give den et skub?

Det er ingen sag at støvsuge glatte flader. Det klarer husbond lige så godt. Kom op med en støvsuger, som kan flytte forhindringer, og jeg vil anskaffe mig en med det samme.

Ud med julen

I dag skal jeg have pakket julepynten ned. Kun lyskæder og træet på altanerne skånes til Hellig Tre Kongers dag.

Den 6. januar har husbond og jeg vor årlige disputs om, hvorvidt det skal fjernes på denne dag, eller som jeg ønsker det - i slutningen af januar.

Jeg elsker lyskæder og har dem hængende indendørs hér og dér året rundt. De skal være hvide. Kulørte lamper forstyrrer.

Pakningen af julepynten bør gå forholdsvis hurtigt i år. Jeg har ikke købt noget nyt. Det skal kunne lade sig gøre, at få plads til det hele i det store Nilfisk karton, som sædvanlig.

Det skulle jeg ikke have sagt

Men jeg blev nødt til det. Ellers bliver det værre og værre.

Ved min svigerindes ankomst til julefrokosten i går fik jeg kvalme. Ikke over at se hende, men af hendes duft. Parfumen lagde en tung dyne af krydret duft over det lille hjem. Den overdøvede totalt duften af husbonds julespecialiteter i ovn og på pander.

Jeg kan vel i princippet leve med det. Men lige netop i går, hvor jeg havde fået talentvand (2 snapse), var jeg modig og slyngede ud i stuen, at hun burde holde lidt igen med den duft.

"Du kommer ALT for meget på. - Det er bare et godt råd!".

Det kom bag på mig, at hun blev ked af det. - På den måde at hun blev stille i et par timer. Jeg prøvede at redde den hjem, ved at spørge, om hun ikke ville gøre en person opmærksom på, hvis frakkesømmen var gået op eller en maske løb på strømpen osv. Jo, det ville hun da... Men ?

Nå, men jeg har egentlig haft det skidt med det i formiddag, hvor jeg over opvasken tænkte på gårsdagens begivenheder. Det var meningen, jeg ville ringe til hende og sige undskyld. På den anden side er jeg glad for, at jeg har fået det sagt. Måske vil hun være mere behersket med dråberne fremover. Jeg tror, jeg vil lade det blive ved det.

I dag var der ro til, at jeg endelig kunne komme i gang med Liselottes opskrift på vanter. Jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunnet holde mig fra strikkeriet i så lang tid. Det er jo herligt at høre pindene klirre igen. Måske skal jeg se at få gjort den trøje færdig, jeg bare måtte have for ca. 7 år siden? Der mangler jo kun et halvt ærme...

Julefred

havde vi før familien kom

Så var det slut. Huset har lignet Jerusalems ødelæggelse. Nu er det kun køkkenet. Husbond er gået i seng. Jeg vil gøre det om lidt.

I morgen, efter at Rufus og jeg har luftet os, vil jeg hygge mig i køkkenet med musik, kaffe og en kæmpe opvask.

Derefter står der Dyrehaven på programmet. Nu vil jeg ud og lugte muldjord.

Hvis

Ovenstående tekst havde jeg som indlæg på min gamle blog, som desværre er forlist.

Jeg holder utrolig meget af at læse det og bliver helt varm indeni med den viden, at jeg har sådan en skabning lige hér ved min side.

Rufus og Miss var alene hjemme juleaften. Det har vi givet aflad for i dag med lunser af mørbrad, kylling mv. som er klargjort til julefrokosten i morgen, hvor der bliver rykind af familien.

3. juledag står i Dyrehavens tegn. Jeg trænger til noget natur!

Den 24. dag i december

I dag var det vintersolhverv

I morgen tiltager de lyse timer med et minut.

Om et par uger titter disse små hoveder op til jordens overflade. I hvert fald dér, hvor de står lidt i læ.

Ikke så længe efter kommer vintergækkerne.

Ikke alt der skinner

er guld. Hos os er det fortrinsvis lidt messing, lidt kobber og meget sølv.

- Arvegods og loppekram, som er presset ind mellem bøgerne i reolerne, eller hvor der nu er en ledig plads.

Jeg tror, jeg har været en skade i et tidligere liv. Jeg holder meget af specielt sølv. Men det skal skinne, skal det. I morges kl. 8:00 efter lufteturen med Rufus, blev han placeret på altanen med sin dundyne over sig, og mor (mig) gik i gang med julepoleringen af arvesølvet. Det skal ikke hedde sig, når familien dukker op til julefrokosten :o)

Den store sølvskål er blevet fyldt med gran, som skal være en del af borddækningen til julefrokosten. Rødkålen blev også tilberedt i dag, og den smager himmelsk. Det er et fantastisk mønster, der er i sådan en stok.

Det er jul, det er cool

Tekst: MC Einar / Melodi: MC Einar

Arbejdsfri

I dag blev chefen overrasket - men glad. Vi fik indviet vores nye, ekstra mødelokale, som to af vores mandlige kollegaer fik indrettet i går med masser af kommentarer og morskab.

I dag blev mødelokalet julepyntet og -bordet dækket op. Chefen og halvlederen havde købt julepakker, som lå dekorativt ned gennem bordet. Der blev lavet glögg på kaffemaskinerne (i mangel af gryder og komfur). Kanderne blev sat i mikroovnen og glöggen var vidunderlig. Så var der gave-pakkeleg, som jeg desværre ikke kunne deltage i, da jeg skulle gå tidligt.

Gavepakkerne, som der skulle spilles om, var vores julegaver fra firmaet. Chefen syntes ikke, jeg skulle gå tomhændet hjem. Han løb ind på sit kontor og kom tilbage med en af de utallige julegaver, han havde fået fra vores samarbejdspartnere og overrakte mig den (efter at have hevet kortet af). "Jeg skal lige se, hvem jeg har fået den af" :o)

Hvor ville jeg dog gerne have deltaget i den gave-pakkeleg. Det må have været sjovt. Alle mine kollegaer er mænd og fyrer den af, når vi endelig er sammen i firmaet.

Det har været endnu en skøn dag med mundvigene trukket op til begge ører.

"Man behøver ikke at være tosset

for at være ansat hér, men det hjælper!", siger Carsten dagligt.

Carsten er min kollega, og hans udtalelse om vores arbejdsplads er helt ok.

Det er et skingrende skørt sted at være ansat. Forfatteren, Finn Søborg, kunne ikke have fundet et bedre firma at skrive en roman ud fra. I dag fik to andre kollegaer den idé, at rokere lidt rundt på ruminddelingen ved at slå to rum sammen til ét.

På et par timer havde de brudt en blændet dør ned, fjernet al inventar, været ude at købe nyt og indrettet det nye, store rum til et fancy mødelokale. Alt i hvidt og stål, som overhovedet ikke passer til resten af husets inventar.

Det er spændende, hvad chefen siger i morgen. Men vi havde det sjovt :o)

Trafik og radio

Jeg hører P4 hver morgen på vej til jobbet. Dels for at høre trafikmeldingerne, men også for at høre noget musik, der kan gøre mig glad.

Trafikmeldingerne, som dukker op med jævne mellemrum, informerer om det ene uheld efter det andet, som forårsager lange køer på motor- og udfaldsvejene. Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg er så heldig at køre ad en vej, hvor vi kun er få trafikanter.

I dag kom husbond hjem med sin julegave fra firmaet. Det er en radio designet af Tobias Jacobsen, barnebarn af Arne Jacobsen. Det er en populær firmajulegave i år. Jeg har hørt om to andre firmaer, som har fået idéen.

Min boss var i Metro i går for at købe rødvin til kunder og personale(?). Hele vores arkivrum på kontoret er fyldt op med 3-pak-rødvinsflasker. Men det er jo heller ikke det værste, han kan byde os. Selv om det kunne være mere originalt - såsom et Canon IXUS 960 IS.

Mis(s)tænkeligt

åske en gaveidé til Miss? En helt anderledes kattebakke.

Hun vil nok få problemer, når hun forsøger at sidde på kanten...

Sådan!

Så fik jeg det "overstået". Det var som sædvanlig ikke så uoverkommeligt, som jeg erindrer det. Husbond og jeg sad side om side og skrev julekort. Han er meget hurtig med pennen.

Vi har hver vores bunke at skrive til. Husbond gør det nærmest til en konkurrence om, hvem der er hurtigst:

8 tilbage! Du er kun ved nr. 2.

6 tilbage! - Er du stadig ved nr. 2???

Det gav mig hektiske pletter på kinderne. Til sidst overhørte jeg hans drillende kommentarer. I morgen bliver kortene postet. Julegaver er indkøbt. En arbejdsuge er forude og så er det JUL :o)

Julekort

Så er det dagen, hvor der skal skrives julekort. Jeg har bestemt ikke lyst. 'Same procedure as last year'. Påtænker altid at starte i begyndelsen af december for at få det overstået, men ender altid op med, at få det gjort dagen før, det er for sent.

Hvor meget bruger man sin håndskrift i det daglige? Ikke meget. De eneste håndskriverier, jeg gør i løbet af dagen, er alle mine 'husk at', som jeg nedfælder på PostIt sedler.

Når jeg sidder med en stak julekort skal jeg virkelig gøre mig umage for at skrive pænt. Eet bogstav skrevet forkert, og julekortet bliver kasseret. Det er surt, når man er nået til sidste linie.

Hvad, jeg skal skrive, er også et problem, når jeg begynder med det første kort. Når jeg så endelig kommer i gang, bliver det en roman. Så er der for lidt plads og kortet bliver overbroderet med tekst, hvor der er skrivebaggrund.

Så er der dem, som man ikke har nået at se i året der gik. Det er de sværeste.

Det må vi få gjort noget ved i det nye år. Vi ringer i januar!

Det skal jeg desværre skrive igen i år på 2 kort

Tivoli frem for julekort

Efter at vasketøjet var ordnet, morgenmaden var indtaget - under husbonds livlige beretning om fredagens firmajulefrokost - og indkøbene var gjort, var det blevet lang hen på eftermiddagen. Vi havde afsat tid til skrivning af julekort men vejret var jo helt vidunderligt og slet ikke til indendørs sysler.

Vi valgte i stedet at tage i Tivoli. Det var der tusindvis andre, der havde gjort. Der var en dejlig atmosfære. Jeg havde frygtet, der ville være en forfærdelig larm, nu hvor alle forlystelser var åbne. Men det var ikke galt. Tivoli var dekoreret i gammel købstadsstil, så man førte sig henført til gamle dage. Der var mange fristelser. Det var næsten for overvældende og fjernede min købelyst. Dog fik jeg en pose brændte mandler, som var spist, da vi nåede udgangen :o)

I morgen skal vi have skrevet julekort!

Men vi overlever endda

I denne julefrokosttid skal man ikke tænke på, at buffet'er er én stor bakteriebombe. Alligevel kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget der bliver talt hen over maden. For ikke at tale om alle de hænder, som berører serveringsbestikket. Har alle vasket hænder efter toiletbesøg? Eller efter at have pillet madrester ud af tænderne?

Hvis man bliver syg dagen efter, behøver det ikke være rejerne, æggene, fjerkræet eller de våde varer, som har gjort udslaget.

Men man har da overlevet.

The twelfth day of December

The 12 of 12 idea is Chad Darnell's. People all over the world take 12 photos of their day and share them on Chad's blog. Nothing exceptional happened to day. Working and walking the dog is all I managed. Here is a part of my 12. December :o)

06:00] Fresh air in the bathroom after shower. Finding my coat for departure.

07:35] Thieves love my car. I am taking care. It's dark in the morning when I leave.

15:00] Not much office work done to day :o) My car waiting to bring me home.

15:30] Time for walking my dog (again) - and enjoy things on our way e.g. tulips and a Christmas calendar...

... and funny old lamps. 21:00] Last walk for to day... Come on Rufus! We are nearly at home.

21:10] Miss is resting and my husband is watching TV. I will go to bed. I am very sleepy. Sweet dreams old beard...

Jul på skinner

På en venindes julefrokostbord installerer hendes mand traditionen tro sin gamle Merklin togbane. Når gæsterne mangler drikkelse, fløjter han lokomotivet af sted. Det futter så rundt mellem sild og lune retter med øl til de tørstende. Jeg ville gerne have, at husbond fik arrangeret det samme til vores julefrokost 2. juledag. Vi afprøvede derfor hans gamle tog på nogle skinner forleden. Det kunne desværre ikke trække så meget som et par valnødder. Ærgerligt...

Frugter i opgangen

Siden 1. december har alle i vores opgang, på nær os, hængt juletingster op på hoveddøren. Vi skal ikke være anderledes, så jeg dykkede igen ned i kassen med pigeoner. De blev viklet med ståltråd og hægtet på en lille adventskrans. Nu krydser jeg fingre for, at de ikke skrumper og falder ud af deres fangenskab inden den 24.

Lige i øjeblikket

er min favoritspise røgeost.

- og et bolsje fra Werther. Jeg trænger til det. Sådan må det være.

Ud med skidtet

Forleden morgen havde jeg sat mig for, at jeg ville have en bestemt bluse på på arbejde. Blusen kan kun bruges i december. Den er meget rød med glimmer hist og pist. Jeg glemmer altid at bruge den, når tiden er inde. Blusen dukker som regel op på en hedebølgedag, når jeg roder bagest i skabet efter en soltop. Så ærgrer jeg mig over, at jeg glemte den i julen. Nu huskede jeg det. Men om jeg kunne finde den? Jeg blev fuldstændig desperat og hev ALT ud fra bluse-hylderne. Gennemrodede bunkerne men uden held. Det resulterede i, at jeg fik ryddet op i dag. Bunken på gulvet skulle fjernes igen. Vi har gået udenom den det halve af ugen. Det kunne ikke blive ved. En plasticsæk blev fyldt op med T-shirts, jeg end ikke kunne huske, jeg havde. De, som ikke endte i sækken, er sorteret fra til pudseklude og andre kan bruges til havearbejdet på landstedet. Blusen dukkede aldrig op. Finder jeg den til sommer, bliver den omgående kasseret.

Julehyggen breder sig. - På altanen ligeså. Om morgenen sidder jeg i mørke en halv times tid og nyder juletræet. Det kaster et vidunderligt lys ind i vores stuer.

Så fik jeg da også strøget den forb..... hørnederdel. Læggede nederdele er som regel hægtet med et par sting i hvert læg, når man køber dem. Denne gang har jeg ikke klippet stingene af, men i stedet syet dem bedre fast. Det giver en sjov balloneffekt. Det kan dog godt være, der bliver peget fingre bag min ryg :o)

Hov! Miss er sør'me vågen for en stund. - Så skal hun lige nusses. Miss er 16 år og sover 21 timer i døgnet. Hun skal have opmærksomhed, når hun er parat.

Hvor finder vi tiden?

Hvor finder vi egentlig tiden til at skrive på vores blogge? Jeg har, som alle andre, mange ting, som skal gøres, når jeg har fri - specielt i denne tid. Alligevel finder jeg mig selv foran den bærbare hvert andet øjeblik.

Det er fantastisk som nogle bloggere kan skrive vidunderlige indlæg og få tid til at besvare andres. Det tager jo også tid at gøre eventuelle billeder klar. For mig er det at læse på andres blogge som at slå op i en lægebog. Jeg bliver ustandselig henvist til noget andet og ved til sidst ikke, hvor jeg begyndte.

Den tid, som jeg bruger i blog-verdenen, er desværre hentet fra mine bogsamling. Kan man sige sådan? Men om 15 måneder og 2 uger :o)

Bruce med følge

Om jeg forstår, hvordan man får plads til indholdet af 18 kæmpe trucks på én scene? Det var, hvad der var parkeret omkring Forum for at læsse instrumenter, lysshow mv. af til Bruce Springsteen koncerten.

På 8 timer var de alle aflæsset. Det er imponerende. Det er også imponerende, at man kan parkere de trucks side om side, som var det mælkekartoner i supermarkedet. Jeg tror, der var 20 cm mellemrum.

Kl. 7:30 til morgen var alt væk. Bilerne var læsset i nattens løb og er på vej til næste destination. Forum's folk har ryddet området for affald, og vores kvarter ligner sig selv igen.

Jeg mødte ham desværre ikke...

Bruce Springsteen

har godt fat i publikum ovre i Forum, kan jeg høre fra den åbentstående altandør. Det er en sjov tanke, at han er så tæt på. Måske kommer han ud og trækker frisk luft i pausen i selv samme øjeblik, som jeg kommer forbi med Rufus på vores aftentur. Det er hændt før. - Ikke at jeg har mødt Bruce Springsteen - men nogle heste og så'n, som har været med i forestillinger. Så hvorfor ikke ham?

I dag fik julen tag i mig. Det, der gjorde udslaget var såmænd en tur gennem Blågårdsgade. Grønhandlernes skønne frugter - kinaæbler, granatæbler, appelsiner, kastanjer osv. og blomsterbutikkens smukke, friske planter åbnede mine sanser for julens komme.

I samme gade stod en mannequindukke iført en flot lang, blå festkjole. Det var hatten, som fangede mit blik. Jeg har en svaghed for små elegante hatte.

Alle gardiner er vasket og strøget, hægter er sat i, og de hænger nu kridhvide og smykker husbonds nypudsede vinduer.

Husbond har travlt. Han har bagt finsk brød og kokostoppe i dag. Jeg interesserer mig ikke ret meget for småkager, men spiser dog et par stykker for at glæde ham. Han kæmper en forgæves kamp hvert år for at få de finske brød til at ligne sin mors, som altid var lige rektangulære. Det kan man ikke just sige, husbonds er :o)

Nu er kagerne i hus til 2. juledag, hvor der bliver ryk-ind på matriklen.

For nogle år siden strikkede jeg denne and for sjov. Senere blev de mere avancerede og blev strikket i hvidt angoragarn. Jeg beholdte aldrig en i angora til mig selv. De blev givet væk til børn omkring mig. Men denne, som var "prototypen", har jeg da endnu. I år har den fået plads i vindueskarmen.