Jeg går rundt med en bjørn på

Jeg har den fra Narsaq, Grønland. Den er håndlavet af narhvaltand, og jeg har båret den siden jeg fik den for 4 år siden.

Det er sket én gang, hvor jeg var lige ved at glemme at tage den på efter badet. Da var det ved at gå galt, er jeg overbevist om. Der kunne være sket alverdens ulykker, hvis det var sket!

Jeg er også meget omhyggelig med, hvilke ringe jeg bærer sammen. Mine ringe hører sammen to og to. Skulle jeg komme til at blande dem, går der noget galt.

Mit ur bærer jeg, modsat andre, på højre arm. Jeg kan ikke lide, det sidder på samme side som hjertet.

Det er nok en slags fobi.

Håndarbejde er hyggeligt, men ikke isyning af knapper i overfrakker, lægge husbonds bukser op, sy stropper i viskestykker og håndklæder og den slags. Alligevel er det tilfredsstillende, når det er overstået.

I dag fik jeg endelig syet knappen i frakken. Kan man så få lov til det sjove?

Kærligheden starter på toilettet

... mener lokalavisen

Valentine’s Day nærmer sig. I stedet for at give sin elskede roser eller tulipaner som sidste år, kunne man vælge at give et toiletsæde... Selvfølgelig udformet som et hjerte.

Det er toiletsædeproducenten Pressalit, som har lanceret LOVE. Det nyeste skud på stammen i en række af kunstneriske og anderledes sæder.

Ud på landet

... skulle vi i dag. Turen gik til sommerhuset for at se om alt stod vel til.

På turen derop havde vejrguderne gang i al deres kunnen. Det stormede, regnede og haglede. Kvæget på markerne stod med snuden inde i busk og hegn med halen mellem benene. Hestene stod i deres folde med regndækken på.

Netop som vi nåede frem til landstedet fortrak skyerne og denne vidunderlige lyseblå himmel dukkede op over vores lærketræ. Det var fantastisk.

Endnu engang måtte jeg konstatere, at erantis ikke har lyst til at formere sig på vores grund. Jeg håber hvert år, at haven vil bugne med de små solstråler. Men nej.

Derimod har vi mange vintergækker. Rigtig mange. Et par klumper blev hjembragt fra Mors for 15 år siden og trives fint herovre.

De japanske lygter er så dekorative med deres kniplinger. De formerer sig med samme hast som skvalderkål. Alligevel nænner jeg ikke at fjerne dem i løbet af sommeren. De er altid så friske saftiggrønne at se på.

Alle de andre forårsblomster er godt på vej op gennem efterårsløvet og nedfaldne smågrene. Nu varer det heldigvis ikke så længe, før vi igen begynder at bebo sommerhuset i ledige weekender. Der er tusind ting at gøre i haven.

Farven rød

Jeg har set rødt i mere end én forstand indenfor nogle få timer.

Først fordi jeg forsøgte at slette reklamerne i mine Haloscan kommentarfelter her på bloggen. Det lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det mig at slette alle kommentarer. Reklamerne er intakte!

Noget andet rødt, som kom til mig i dag, er mine nye Ilse Jacobsen gummistøvler, som er lavet af 100% naturgummi. De er bare super! Jeg er så glad for dem, at jeg også må have et par til sommerhuset. Denne gang skal de være limegrønne.

Rufus venter på, at mor snart er færdig med at tage billeder af sine nye støvler, så vi kan komme ud og gå.

Så blev det rødt udi kogekunsten. Normalt står husbond for madlavningen. Hvis jeg vil have mad med hvidløg, må jeg selv lave det.

Sådan blev det i dag. Det blev en tomatsuppe med 8 store fed hvidløg m.m.

Den smagte himmelsk. Jeg var meget stolt af mig selv. Jeg kan jo godt lave mad, når det skal være. Portionen var til 4 pers. Godt jeg havde det for mig selv!

I en nøddeskal

Jeg tror ikke egernene får nogle nødder i år. Nu er jeg ved at tømme skålen. Den sidste pose skønne hasselnødder af Føtex' de bedste er ved at være slugt.

Vi fik denne fancy Drosselmeyer nøddeknækker i december. Den er fantastisk! Skallerne bliver i tragten, og nøddekernerne er intakte. Før hen fløj skallerne rundt i stuen. Den kan varmt anbefales!

Nivea

I mit barndomshjem var den eneste creme vi havde i huset en kæmpe dåse Nivea Creme.

Jeg mindes ikke den nogensinde blev opbrugt. Min mor brugte aldrig creme i ansigtet. Hun har sikkert kun brugt lidt mod tørre hænder.

Jeg fik smurt noget på kinderne, når jeg kom hjem fra skole på iskolde vinterdage, efter at have cyklet eller gået 3 km fra skole, og kinderne brændte.

I slutningen af teenageårene fik jeg i gave en Estée Lauder (EL) creme. Den står for mig som den bedste gave, jeg har modtaget. Cremen gjorde underværker mod min tørre hud. Jeg er giveren taknemmelig den dag i dag.

For min første månedsløn gik jeg ud i byen og købte for 2.000 kr. EL cremer, lotion, scin tonic mv. Jeg holdt fast ved mærket indtil for ca. 10 år siden, hvor jeg atter vendte tilbage til Nivea. - Nu med navnet Nivea Visage. Det har jeg det akkurat lige så godt med, som jeg har haft det med EL.

Priserne på sidstnævntes cremer er efterhånden skyhøje. Men nu tror jeg alligevel, jeg skal prøve mit gamle mærke igen. Husbond får lige en bestilling med til rejsen. Han får nok drinken galt i halsen, når han skal betale :o)

Turen går til Dubai

I midten af næste uge drager husbond til Dubai for at kigge på højhusbyggeri. Det skal nok blive interessant. I Dubai bliver alle slags bygningsværker prøvet af.

Det gør man desværre ikke i DK. Hér er der ikke noget, som må stikke ud fra noget andet. Se nu bare BIGs idéforslag til bebyggelse på Kløvermarken...

eller Egeraats spændende projekt på Krøyers Plads, som desværre begge blev droppet.

Det kunne have tilført København noget helt nyt. Vi holder os dog til de gammelkendte arkitekter. - Henning Larsens Tegnestue har fået til opgave at komme med et forslag til Krøyers Plads.

- Altså endnu et kedelig glashus på havnefronten.

31

Inspireret af andre weblogs vil jeg også forsøge at svare på 31 spørgsmål. Man kun må svare med ét ord.

1. Hvor er din mobil? / Opladeren
2. Din kæreste? / Arbejder
3. Dit hår? / Stribet
4. Din mor? / Død
5. Din far? / Død
6. Din favoritting? / Flygel
7. Hvad drømte du om i nat? / Intet
8. Hvad drikker du helst? / Kaffe
9. Drømmebilen? / Mazda MZ5
10. Hvilket rum er du i nu? / Stue
11. Din eks? / Ven
12. Din største skræk? / Sygdom
13. Hvad vil du være om ti år? / Lykkelig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? / Husbond
15. Hvad er du ikke? / Fattig
16. Det sidste du gjorde? / Drak
17. Hvad har du på? / Hjemmedragt
18. Din favoritbog? / Jordens Søjler
19. Det sidste du spiste? / Bananmad
20. Dit liv? / Vidunderligt
21. Dit humør? / Tiptop
22. Dine bedste venner? / Nærvær
23. Hvad tænker du på lige nu? / Svar
24. Din bil? / Mitsubishi
25. Hvad gør du lige nu? / Besvarer
26. Din sommer? / Havefornøjelser
27. Civilstatus? / Gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? / Fodbold!
29. Hvornår lo du sidst? / 21:55
30. Hvornår græd du sidst? / ?
31. Skole? / Altid

Cigaretskod

... er det mest irriterende gadeaffald. Derefter kommer hundes efterladenskaber og glasskår i nævnte rækkefølge. Det viser en undersøgelse, som Københavns Kommune har foretaget.

Skodaffaldet er steget drastisk efter rygerne er sendt på gaden. Især omkring restauranter og S-stationer hober de sig op, kommenterede en gadefejer i radioen i morges.

Det er ikke mig, som smider mine skod. Jeg er den lykkelige ejer af et miniaskebæger, som jeg altid har i tasken.

En anden svaghed jeg har udover cigaretterne er tyggegummi. Det kvikker utroligt meget, når man på et tidspunkt over frokost er ved at "gå død". I søndags købte jeg for sjov bubblegum, som jeg først opdagede i tasken i dag. Det skulle straks afprøves. Jeg var ikke helt så god i at lave bobler udad, men kunne lave nogle enorme indad. Så godt, at jeg var ved at blive kvalt, når gummiet snoede sig om drøblen.

Til aften fik jeg taget mig sammen og satte mit kameras 'Manuals Disk' i computeren for at sætte mig lidt ind i, hvad jeg har købt. Det var totalt forvirrende. Jeg hader at læse på PDF-filer. Det må blive en anden gang, hvor, jeg er mere tålmodig. Måske til sommer. En hed sommerdag plejer roen at overmande mig.

Hittegods

Hvad man dog ikke går og finder på gaden.

Vindueskig

Der er dejligt derude. Vores luftetur gik ad stille villaveje under fuldmånens skær.

Jeg kan godt lide vores aftensture i mørke. Det er hyggeligt at passere huse, hvor man kan kaste et blik ind i folks stuer og få et indtryk af familierne, som bor der. Ikke at jeg ligefrem står og glaner, men blikket skal hvile på et eller andet, mens Rufus "læser avis".

Mange ser TV, men rigtig mange sidder ved deres computer. Måske er det arbejde, de laver. Måske er det spil eller måske er de ved at blogge? Sjældent ser man nogen sidde omkring et bord og foretage sig noget sammen.

Nogle har hyggelige vinduer med et dejligt indtagende lys, som stråler ud i mørket. Andre vinduer er triste med et kedeligt grumset lys. Det må være mennesker, som ikke kan hygge sig, der bor dér.

Lige nu kunne jeg godt tænke mig at bo i stueplan, så dem derude kunne få glæde af alle vores hyacinter, som står mellem forsatsruderne og bebuder snarlig forår.

Skulle det alligevel blive vinter inden, må jeg hellere få strikket mit halstørklæde færdigt.

Det gør mig ondt

Kl. 06:15 denne lørdag morgen skulle jeg på møntvaskeri. Da jeg ankom dertil var området afspærret af politi pga. en ulykke. Jeg fik tilladelse til at gå de ca. 20 m fra P-pladsen til vaskeriet. Rufus og jeg spadserede en skøn morgentur, mens maskinerne klarede det fornødne.

Hjemme igen hører jeg i radioen, at ulykken var meget alvorlig. To cyklister var blevet ramt af en flugtbilist kl. 04:40. Den ene, en 25 årig ung mand, var dræbt på stedet. Senere på dagen døde den anden person af sine kvæstelser. Det er en tragedie.

To glade unge mennesker, cyklende hjem fra en fest måske... Deres liv sluttede i dag.

De skulle ikke have lov at vågne op til denne smukke dag.

En af de uger

Efter en uge hvor jeg faldt over mine egne ben og kyssede asfalten med hudafskrabninger på højre kind og et par bøjede ribben til følge; efter en uge hvor en kone kørte op bag i min dyt og gav mig et puf; efter en uge med arbejde, hvor hjernen bare skulle lægges i skrivebordsskuffen ved arbejdstids begyndelse var det for meget, da Ulrik i dag kl. 14:15, et kvarter før jeg skulle gå på weekend, kom med et tilbud, som skulle udregnes, skrives og mailes.

Det var toppen!

Tilbudet blev skrevet og lagt på hans bord med besked om selv at gøre, hvad der derudover skulle gøres. Mit kontor lukkede 14:35. Så kan han lære at komme i god tid, kan han.

Jeg har til gengæld hygget mig i selskab med Thomas Blachman i aften. Jeg er ret vild med ham. Han har et vidunderligt kropssprog og nogle herlige kommentarer. Jeg ville ikke se et splitsekund af X Factor, hvis det ikke var for ham.

Hverdag

Jeg syntes, jeg er brændt ud i disse dage. Føler det, som om jeg er mekanisk. Bliver trukket op om morgenen og kører på rutinerne dagen igennem. På arbejdet er der en masse, som skal sorteres, bundtes og arkiveres. Det er ikke sindsoprivende spændende.

Jeg har printet ca. 50 strikkeopskrifter ud og skifter mening fra minut til minut om, hvad jeg skal sætte gang i. Jeg begyndte i søndags på et laaangt halstørklæde men har kun fået strikket få pinde.

Jeg forstår ikke, hvor tiden bliver af. Der er så meget, jeg gerne vil nå, men får det ikke gjort, inden dagen er omme.

Det er da altid noget, at vejret er dejligt, så man ikke skal gå rundt i slud og saltsøer. På lufteturen denne sene eftermiddag kom vi atter forbi dette lille firma, som ligger i et hyggeligt villakvarter. Der bliver vidst produceret / repareret vægte dernede i kælderen. Ejeren står altid og pakker varerne omhyggeligt ind i brunt papir med sejlgarn omkring, som han sikkert har gjort det i 50 år.

Siden jeg i nyhederne kl. 18:00

... hørte om den stakkels hund, som er blevet mishandlet til døde, har jeg ikke tænkt på andet.

Bliver der gjort nok for at finde det afskum, som har handlet så grusomt? Hvorfor har ingen hørt noget? Bor han sammen med nogen, som har undret sig over blod på hans tøj? osv.

Der er åbenbart ved at blive etableret en slags dyrepoliti i Danmark ifølge Ole Caspersen, Dyrenes Beskyttelse. Men det har sikkert lange udsigter taget i betragtning, at politiet har tusindvis af overarbejdstimer, som skal afspadseres. Dyrene bliver bestemt ikke prioriteret højst.

I et velfærdssamfund som vores er det beklemmende, at vi ikke har råd til at etablere et specielt dyre-politikorps

Anskaffelse af Dyrepoliti i DK har dog taget et initiativ. De får min stemme.

Jamen for helvede!

Hvad er det for nogle *#@%! afstumpede idioter, som går rundt derude?

Nu må der sgu snart indføres et dyrepoliti i dette land, så der kan blive fulgt op på dyremishandlingssagerne! Vi tænker sgu altid kun på vores eget bedste.

I onsdags blev en hund mishandlet i Albertslund.

The twelfth day of January

This 12 of 12 idea is Chad Darnell's. People all over the world take 12 photos of their day and share them on Chad's blog. Go check out his site.

Here's my 12 of 12 for January

As usual I walk my dog as the second thing in the morning. First thing is drinking coffee. Near by horse people are busy feeding the stars in Apassionata who is in town these days. Home again Rufus take a rest.

For the time being I am busy knitting. During the week I bought yarn for this scarf. There's sale all over and husband and I went down town to see if he could find something useful. I like that red dress. But how often can you wear it?

Husband couldn’t find anything but I got Estée Lauders skin tonic and cleanser (not on sale) and hair dye for making light stripes. In the evening we went to dinner with friends and brought lots of tulips. I forgot to take pictures during the night unfortunately

And now it's Sunday :o)

Godt så!

I dag fik jeg min kage.

Husbond er sød. Han havde været forbi Reinh. van Hauen på hjemvejen. Det gjorde godt i maven.

At jeg havde fået basser på arbejdet, fortalte jeg ikke. Aftensmaden var forårsruller og pommes frites. Det var en god dag :o)

Fredsommelig transport

I går aftes på hjemvejen passerede den firbenede og jeg Forum, hvor man de sidste dage har gjort klar til at modtage stjerner på Europaturné. Udenfor Forum er telte blevet rejst og generatorer opstillet, så gæsterne kan holde varmen. Værelserne er dækket med halm og trailere er linet op med den specielle mad, de indtager.

Jeg mødte ikke ham, men i går fik jeg den oplevelse at se stjernerne i hesteshowet Apassionata ankomme og blive indlogeret. Det var sent på aftenen, og der var helt stille. Hestene blev hentet ud af de lange transportvogne en efter en, hvor de havde stået side om side i hver deres boks.

Ingen råben og skrigen fra de folk, som fulgte dem hen i deres bokse i teltene. Det var så fredsommeligt.

Jeg blev så vemodig, da jeg kom til at tænke på de forfærdelige dyretransporter, man hører om. Tænk om man kunne behandle de stakkels dyr så godt som disse heste? I god ro og orden med den tålmodighed ethvert utrygt dyr har behov for.

Vi køber økologisk kød og har god samvittighed.

Prisen er ekskl. god behandling fra producent til slagteri.

Hans skæg er ved at grånes

Men det er ingen hindring for at møfle, kysse og nusse snuder. Han er mors lille krammedyr selvom han ikke vil være ved det.

Rufus bliver 9 år i denne måned. Der er et halvt år mellem billederne. Jeg syntes, det går stærkt lige pludselig.

Til mine forældre

Dette vidunderlige digt af Gustaf Munch-Petersen genhørte jeg i radioen i dag. Det er bare så smukt. Gustaf Munch-Petersen døde i 1937 kun 26 år gammel i krigen i Spanien, hvor han kæmpede mod general Francos oprør mod den spanske regering.

Forfatteren, Ole Sohn, har skrevet en bog om digteren.

Sådan en vil jeg ha'!

sagde jeg til husbond og pegede, da han gik ind i bagerforretningen på cykelturen i søndags.

Han kom ud med et grovbrød under armen. - Ingen konditorkageæske i hånden...

"Hørte du ikke, jeg sagde...?"

"Du har ikke godt af det! Slut. Vi skal hjem og spise frokost."

Nu sidder jeg hér og kigger på billedet. Jeg kunne altså godt have spist den kage... Jeg tror, jeg køber mig en i morgen, sgu.

Posedamen

Da vi fik hund begyndte jeg først at lægge mærke til hvor mange glasskår, der ligger på fortovene. Specielt efter fredag og lørdag nat.

Når jeg så en flaske eller et glas tog jeg dem med og smed dem i nærmeste affaldsbeholder. Ølflasker holdt jeg hurtigt op med at tage med mig, fordi en cyklist engang sendte mig forargede øjne, som om det var mig der lige havde tømt flasken.

Glas derimod samler jeg stadig. Nu med den forskel, at jeg tager dem med hjem i stedet for at kassere dem. Det er glas, som værtshus- og café-folket sætter fra sig, når de har tømt dem på hjemvejen.

Jeg har altid hundeposer i lommen, som hundeejere jo har. Dem bruger jeg tit til at hjembringe mine fund i. I starten tog jeg rat og kravl. Nu har jeg specialiseret mig og tager kun de, som er udført i smukt design. De andre kasseres.

Det er helt hen i vejret, at jeg overhovedet gør det. Vi har arveglas i det fineste krystal. Vi har glas, vi samlede på som unge. Vi har glas, som vi købte for nylig, fordi de bare er så smukke. Vi har vinglas og drikkeglas i glade farver i sommerhuset osv. osv. Men jeg bilder mig ind, at jeg gør det i en god sags tjeneste. Det jeg fjerner ender ikke op som glasskår til skade for dyrene.

Bare jeg ikke går hen og bliver en sær posedame...

Zebra vs. lige

Fornemmelse for farver har jeg ikke

I går fik jeg indkøbt garn til vanter og tørklæde.

Det er 4. par vanter, jeg skal i gang med. Dette par skal være i farverne stærk pink og gul. Garndamen foreslog, at jeg strikkede en angoratråd med for at gøre dem varmere. Så det skal prøves.

Til tørklædet fik jeg det rigtige garn men ikke i de farver, jeg havde bestemt mig for hjemmefra. Som altid, når jeg står overfor et stort udvalg, går jeg i baglås og vil helst have det hele eller ingenting. Med lidt hjælp fik jeg nogle efterårsfarver og en stærk blå i farvesammensætningen. Jeg ved ikke, om jeg er helt tilfreds. Ville gerne have haft nogle pangfarver.

Ingen af farverne passer til nogle af mine vanter...

En julegave blev byttet til 'Menu' gummivaser i farver, som gør mig glad. De passer ikke til noget af det øvrige inventar, så indtil videre har de fået en plads i badeværelset, hvor de pifter lidt op. Jeg får nok brug for dem en dag.

Så fik jeg da endelig min Mayland kalender og fik overført, hvad der overføres skulle til år 2008. Udklip, jeg har samlet i 2007, skulle klippes til og limes ind på siderne bagest i kalenderen.

Nu kan 2008 bare komme an!

For øje og øre

Så er der atter strøet diamanter ved søbredden.

Billedet er fra sidste år. Men lige nu er stråene atter omkranset af is.

Piletræerne læner sig udover søen og deres grene danner isklumper ved overfladen. Når blæsten fejer hen over vandene og puffer til grenene, lyder det som rangler.

Det er derude - og er ganske gratis.

"Jeg holder af hverdagen"

...sagde Dan Turèll.

Det gør jeg også. Der er system i hverdagen. Så det var dejligt at komme på arbejde og atter have kontrol over dagene.

Dog startede dagen i dag helt forkert.

Jeg har ikke haft mit armbåndsur på siden en gang mellem jul og nytår. Da jeg tog det frem i morges var det gået i stå kl. 12! Var det nu sket nytårsnat på slaget? Betød det mon, at det er mit sidste leveår?

Desuden har jeg ikke fået købt min sædvanlige Maylands System PP for 2008. Vi fik så mange Mayland spiralkalendere på arbejdet, og jeg mente, at sådan en måtte være ok til mig.

Men den er helt tosset. Man kan jo slet ikke overføre sine kontaktadresser i et snuptag. Der er heller ikke plads til alle mine udklip, gode råd, notater, bøger, jeg skal have læst og alt det andet, man lige smider ind i kalenderen.

Outlook er suveræn, men jeg kan ikke undvære min papirkalender til alt det hyggelige.

Så jeg kom ikke ind i det nye år påklædt med ny kalender. Det er til at blive overtroisk af.