søndag den 18. november 2007

Det kan godt være, vi ikke lever så længe

- vi byboere, men vi er lykkeligere end landboerne, så længe vi er her. Det var da en god nyhed, når man til daglig går og småbekymrer sig over forureningen her i storbyen.

Mange mennesker har en forestilling om, at folk på landet har en højere livskvalitet. Det har ikke hold i virkeligheden. Vores drømme om livet på landet er urealistiske og romantiske, viser en undersøgelse om EU-borgeres livskvalitet. Læs mere hér.

I dag fik vi købt bundter af blågran, som jeg fik pyntet svigerforældrenes gravsted med. Nu venter vi bare på, at de små røde tulipaner med løg kommer på markedet, så skal der sættes flokke af dem ned i granen. Sådan ville svigermor have det, da hun levede, og vi følger traditionen.

Blågran

Ved vores ejendom har vi hen over en mur en blåregn, som er så smuk i blomstringstiden. Den er dog heller ikke at foragte her i midten af november.

Blåregn i november