... ræven får til middag. Vi kasserer meget mad, som vi ikke når at få spist. Det får ræven glæde af. - I aften står der carpaccio på menuen.
"Vores" ræv er faktisk så fortrolig med os, at den løber (omtrent) side om side med Rufus på vore sene aftenture. Der er kun få meter imellem dem. Ræven er legesyg, men Rufus er skeptisk og småknurrer af den. Jeg læste engang om en dame på Fanø, hvis golden retriever havde en sæl som ven. Hun sejlede et stykke ud i Vesterhavet i sin båd, hvor hunden sprang i vandet og legede med en sæl.
|