at have gået en vidunderlig morgentur langs Søerne vende næsen hjemad, dreje nedad sin vej og se fuldmånen stå dér på himlen så fuld, at den fylder hele vejbredden. Desværre havde jeg ikke kameraet med, og inden Rufus og jeg nåede op på 4. og ud på altanen, var månen allerede skrumpet ind til en lille kugle.
Østen for månen er solen ved at stå op.
Hvem ligger så i den rodebunke?
Det gør Rufus. Han elsker sin altan og fører nøje regnskab med alle firbenede, der passerer nedenfor.
|