mandag den 12. november 2007

Så begynder jeg da forfra

med en ny blog. Min tidligere forsvandt ud i æteren på mystisk vis. Jeg kan ikke komme ind på den igen. Brugernavn og adgangskoder fungerer tilsyneladende ikke. Jeg har forsøgt at redde mine gamle indlæg og importere dem til denne ny blog. Det er ikke lykkedes. En blog vil jeg dog have. Så nu udkommer jeg med blognavnet 'Himmel og Fjord'. Min fantasi rakte ikke langt, da jeg skulle finde på en titel. Himmel og Fjord er, hvad jeg tænker på, når jeg tænker på vores sommerhus. Det blev derfor navnet på bloggen. Hilsner fra tidligere 'Tusindfryd'.