mandag den 31. december 2007

Gid det var overstået

Så er frygten for alvor sat ind hos Rufus. Han følger os hvor vi går og står. Det er helt galt, hvis husbond og jeg er i hver vores ende af lejligheden.

I aften har der virkelig været gang i fyrværkeriet. Det er den første aften, vi har været på luftetur med uforrettet sag. Ikke en dråbe ville han levere. Vi har lige været henne på gadehjørnet, hvor han heldigvis kom af med lidt. Det betyder, vi skal ud i morgen tidlig ved 5:00 tiden, hvor han må være ved at sprænges, den stakkel.

Jeg gruer for i morgen aften.