lørdag den 1. december 2007

Jeg ved ikke...

hvordan vi nåede det som unge. Døgnet havde jo ikke flere timer end nu. Alligevel fik man tid til at strikke, hækle, sy patchwork, lave kartoffeltryk osv., samtidig med at man havde kærester og fester at passe. Madame tog emnet op "Hvad syede eller strikkede du som helt ung – har du noget du vil vise frem?" Og da jeg lige netop har et billede af mig - med min elskede bikini, så skal det hermed vises frem.

Hjemmestrik

Jeg var meget stolt af den gule bikini med tilhørende bør. Læberne havde fået et ordentlig lag pink læbestift, og huden var brun. De hjemmestrikkede bikinier var ikke egnede til at gå i vandet med. De blev tunge og hang om anklerne, når man kom op på stranden. Det gjorde man kun én gang :o)