søndag den 16. december 2007

Julekort

Så er det dagen, hvor der skal skrives julekort. Jeg har bestemt ikke lyst. 'Same procedure as last year'. Påtænker altid at starte i begyndelsen af december for at få det overstået, men ender altid op med, at få det gjort dagen før, det er for sent.

Hvor meget bruger man sin håndskrift i det daglige? Ikke meget. De eneste håndskriverier, jeg gør i løbet af dagen, er alle mine 'husk at', som jeg nedfælder på PostIt sedler.

Når jeg sidder med en stak julekort skal jeg virkelig gøre mig umage for at skrive pænt. Eet bogstav skrevet forkert, og julekortet bliver kasseret. Det er surt, når man er nået til sidste linie.

Hvad, jeg skal skrive, er også et problem, når jeg begynder med det første kort. Når jeg så endelig kommer i gang, bliver det en roman. Så er der for lidt plads og kortet bliver overbroderet med tekst, hvor der er skrivebaggrund.

Så er der dem, som man ikke har nået at se i året der gik. Det er de sværeste.

Det må vi få gjort noget ved i det nye år. Vi ringer i januar!

Det skal jeg desværre skrive igen i år på 2 kort