søndag den 9. december 2007

Bruce med følge

Om jeg forstår, hvordan man får plads til indholdet af 18 kæmpe trucks på én scene? Det var, hvad der var parkeret omkring Forum for at læsse instrumenter, lysshow mv. af til Bruce Springsteen koncerten.

På 8 timer var de alle aflæsset. Det er imponerende. Det er også imponerende, at man kan parkere de trucks side om side, som var det mælkekartoner i supermarkedet. Jeg tror, der var 20 cm mellemrum.

Kl. 7:30 til morgen var alt væk. Bilerne var læsset i nattens løb og er på vej til næste destination. Forum's folk har ryddet området for affald, og vores kvarter ligner sig selv igen.

Jeg mødte ham desværre ikke...