søndag den 27. januar 2008

Farven rød

Jeg har set rødt i mere end én forstand indenfor nogle få timer.

Først fordi jeg forsøgte at slette reklamerne i mine Haloscan kommentarfelter her på bloggen. Det lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det mig at slette alle kommentarer. Reklamerne er intakte!

Noget andet rødt, som kom til mig i dag, er mine nye Ilse Jacobsen gummistøvler, som er lavet af 100% naturgummi. De er bare super! Jeg er så glad for dem, at jeg også må have et par til sommerhuset. Denne gang skal de være limegrønne.

Rufus venter på, at mor snart er færdig med at tage billeder af sine nye støvler, så vi kan komme ud og gå.

Så blev det rødt udi kogekunsten. Normalt står husbond for madlavningen. Hvis jeg vil have mad med hvidløg, må jeg selv lave det.

Sådan blev det i dag. Det blev en tomatsuppe med 8 store fed hvidløg m.m.

Den smagte himmelsk. Jeg var meget stolt af mig selv. Jeg kan jo godt lave mad, når det skal være. Portionen var til 4 pers. Godt jeg havde det for mig selv!