torsdag den 31. januar 2008

Jeg går rundt med en bjørn på

Jeg har den fra Narsaq, Grønland. Den er håndlavet af narhvaltand, og jeg har båret den siden jeg fik den for 4 år siden.

Det er sket én gang, hvor jeg var lige ved at glemme at tage den på efter badet. Da var det ved at gå galt, er jeg overbevist om. Der kunne være sket alverdens ulykker, hvis det var sket!

Jeg er også meget omhyggelig med, hvilke ringe jeg bærer sammen. Mine ringe hører sammen to og to. Skulle jeg komme til at blande dem, går der noget galt.

Mit ur bærer jeg, modsat andre, på højre arm. Jeg kan ikke lide, det sidder på samme side som hjertet.

Det er nok en slags fobi.

Håndarbejde er hyggeligt, men ikke isyning af knapper i overfrakker, lægge husbonds bukser op, sy stropper i viskestykker og håndklæder og den slags. Alligevel er det tilfredsstillende, når det er overstået.

I dag fik jeg endelig syet knappen i frakken. Kan man få lov til det sjove?