Himmel og Fjord - nu med eget domæne

Jeg begynder forfra med en ny blog - dog med samme navn denne gang. Hér bliver jeg forhåbentlig. Jeg har læst om WordPress på engelsk og dansk og er blevet mere og mere forvirret. Mente, jeg havde rimelig check på koder efterhånden, men CSS forstår jeg mig ikke helt på - endnu.

Jeg har fået stor hjælp fra Mads, som har fået min blog op at stå. Det var ren kaos i starten.

Endnu har jeg ikke kunne se mine indlæg, fra mit nye domæne, optræde hér på Blogbot. Det virker dog på Overskrift.dk. Ting tager tid, og dette projekt har taget nogle nætter, uden jeg er kommet ret langt.

Men nu vil jeg i gang med at kigge mig omkring og se, hvad I andre har foretaget jer den sidste uges tid :o)

I skal dog lige se, hvordan en knækket karabinhage ser ud:

Nogle dage

... kan man være så uheldig at komme ind i en stime af bilister, som er til stor irritation. Sådan én ramlede jeg ind i i dag på vej hjem fra arbejde.

Jeg var i rigtig godt humør, da jeg satte mig bag rattet, havde tændt for radioen og Monica Krog-Meyer tonede ud af højttalerne. Så var det bare derudad.

Men så lå der pludselig denne kæmpe varevogn foran, som kørte 40 km/t. Føreren stod på bremsen konstant. Da den var af vejen, kom en anden ind foran fra en sidevej, som også fik mit temperament i kog. Jamen jeg var da helt arrig, da jeg nåede hjem.

Men det hjalp, som altid, at komme hjem til Rufus og Miss og få pelsterapi og derefter en rask spadseretur med Rufus.

Jeg ved ikke, hvad der sker i ferier. Det er nogle andre bilister, som kommer på gaden. Trafikken glider ikke på samme måde, som til hverdag.

Chefens kone havde været forbi kontoret i går og sat hyacinter på mødebordet. De er så kraftfulde og dejlige. Jeg glæder mig til de begynder at dufte.

Jeg købte en buket lyserøde tulipaner og hyacinter til vores venner i weekenden. Én tulipan tog jeg selv.

The twelfth day of February

This 12 of 12 idea is Chad Darnell's. People all over the world take 12 photos of their day and share them on Chad's blog. Go check out his site.

Here's my 12 of 12 for February

06:00-06:45 Walking around early in the morning with Rufus. Below a Metro station near by.

15:20-16:10 Above. After work walking around with Rufus (again). This time around one of the lakes in Copenhagen.

Below. Buildings around the lake. Eg. Scandic Hotel and Tycho Brahe Planitarium.

Above. “The City of Copenhagen arrange a competition in order to generate ideas on how the edge of the lake can be used to create new recreational area”. I have ideas :o) The last picture I imagine is an atelier.

20:00 Below. My bracelets as I always wear and my rings as I take off as soon as I enter my home.

21:30 Above. Trying to understand WordPress in Danish. I am giving up for the moment and prefer to study food instead.

Det var nær gået helt galt

To store hanhunde i snor mødes og - ikke sød musik - men aggressivitet opstår.

Karabinhagen på Rufus' line knækker og han kaster sig over rivalen i kamp.

Det var lørdag. Vi havde gået en dejlig tur på denne solskinsdag i Frederiksberg Have og havde planer for eftermiddagen, inden vi skulle til middag hos venner om aftenen.

I løbet af et splitsekund blev det hele ændret i et sandt blodbad. Hundene blev hurtigt adskilt - rivalen uden skader. Men Rufus ansigt var fuldstændig smurt ind i blod. Fra panden, over øjet, stod en tyk pulserende blodstråle op i luften. Det var fuldstændig surrealistisk.

Jeg skreg. Rundt om os stod en masse mennesker og så chokerede til. Husbond tog det hele roligt og kom hurtigt i kontakt med Falck, som anbefalede os at køre til Dyrehospitalet i Valby, som har åbent i weekenden.

Jeg er utrolig taknemmelig over den hjælp og alle de beroligende ord, som vi fik. Ingen bebrejdende blikke eller fjendtlige ord om, at vi ikke kunne styre vores hund.

På vej i bilen til dyrehospitalet stoppede blødningen. Jeg tror på Gud, gør jeg. Jeg var sikker på, Rufus ville dø fra os. Men nej, vi fik lov at beholde ham.

To en halv time på dyrehospitalet og vi kunne tage hjem med en hund fyldt op med antibiotika m.m.

Alle planer væltede undtagen vennerne, hvor Rufus altid er velkommen. Så han fik også en god aften.

Jeg er ked af, at jeg ikke fik talt med den anden hunds mor. Jeg ser hende dog tit i Frbg. Have. Næste gang må jeg gå hen til hende alene for at fortælle, hvordan det gik. Hun var meget bekymret for Rufus. Hun så også at karabinhagen knækkede. Godt der ikke skete noget med hendes hund.

Det må være forfærdeligt, når det er børn, der bliver angrebet. Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende.

Hej I søde små

Dér kom jeg gående i al hast på vej op til P-pladsen med dagens post under armen, da jeg så disse søde små stå og folde alle deres herligheder ud i solen.

Solen varmede på kinderne. Havde jeg været i vores have, ville jeg have sat mig uden for, pakket ind i en dyne, og suget al dens kraft til mig.

Hjemme igen

Husbond kom endelig hjem fra Dubai. Jeg tror, jeg er blevet forevist ca. 1000 billeder af højhuse, byggepladser og restauranter.

Det er interessant nok. Alligevel var det kun disse 3 billeder, som stod stærkest i erindringen efter gennemgangen:

To tårne i det gamle Dubai

... og 2 tårne i det nye

Dette tæppe syntes jeg er meget smukt. Hér er bare en lille del af det. Det er ét stort fantastisk mønster, som ikke vil gøre sig på en 500x374 pixel gengivelse.

Det er dejligt at have husbond hjemme igen med en masse oplevelser i bagagen.

Det er belastende

... at være alene med hund og kat i flere dage. De kræver mere opmærksomhed, når jeg er alene med dem, end når vi er to.

Jeg bliver nødt til at lave noget aktivt hele tiden, så de kan forstå, der er andet i verden end dem. Hvis ikke jeg laver noget, vil de kæles for (Miss) eller ud at gå tur (Rufus). At jeg sidder ved computeren betyder, jeg ikke laver noget. Miss kommer og kræver opmærksomhed, og Rufus beder om at komme ud på altanen, selvom han lige er blevet luftet. Ind imellem sidder Rufus og ser bebrejdende på mig, som om det er min skyld, far ikke er hjemme.

Husbond kommer hjem i morgen. Så bliver der normale tilstande igen, hvor hund og kat falder til ro.

Jeg glæder mig også til hans hjemkomst. Jeg har levet af tomatsuppe og røræg i dagevis og trænger efterhånden til noget andet.

I vores lange mellemgang har jeg denne dejlige tegning hængende af en hoppe og hendes føl. Jeg elsker det billede. Jeg holder utrolig meget af heste. De er så smukke. Et føl og en kalv er noget nær det smukkeste dyr, jeg ved. Og så har de den dejligste duft.

For en sikkerheds skyld

Når jeg er glad for noget, køber jeg gerne et ekstra eksemplar for en sikkerheds skyld.

Sådan har det altid været. Hvis en kjole eller en nederdel sidder perfekt, køber jeg to i forskellig farver.

Jeg har to dobbelt LP'er med Electric Light Orchestra's 'Out of the Blue', som jeg købte for 15-20 år siden. - Bare for en sikkerheds skyld. Hvis nu skete noget med den ene... Senere har jeg købt den som CD. De to eksemplarer er stadig ubrugte.

For 4 år siden fandt jeg en Mads Nørgaard frakke, som jeg boede i med det samme. Ugen efter købte jeg samme frakke i en anden farve.

Nu er det nye gummistøvler... Købte de røde i sidste uge. I går købte jeg et par i limegrøn.

Nu har jeg da gummistøvler nok!

Jeg ved ikke, hvad der sker, når husbond er ude at rejse. Men jeg får meget mere fra hånden, når jeg er alene hjemme. Blandt andet fik jeg pudset vinduer.

Da jeg i min iver nåede til "pigeværelset", hvor jeg opbevarer de blomster, som ikke bryder sig om stuevarmen, opdagede jeg, at den ene havde uendelig mange hvide blomster. Det bekræfter forårets komme - også indendørs.

Jeg beklager reklamerne i kommentarfelterne her på bloggen. Jeg arbejder på at få dem afskaffet.

Jeg valgte Haloscan kommentarfelter, fordi jeg kunne lide det enkle udseende frem for Bloggers, - og det var ganske gratis. Først nogen tid efter jeg havde oprettet servicen, begyndte Haloscan at sende reklamer ind i kommentarfeltet. Nu har jeg efter noget korrespondance med dem fået oplyst, at hvis man vil fritages for reklamerne, så skal man betale.

Det kunne de have oplyst, inden man tilmeldte sig! Jeg har ikke noget imod at betale, men jeg vil vide, hvad jeg får, inden jeg tager en beslutning. Det andet er rene mafiametoder.

- Hvis du vil beskyttes, så betal!

Jeg er ved at undersøge andre muligheder.

Jeg går rundt med en bjørn på

Jeg har den fra Narsaq, Grønland. Den er håndlavet af narhvaltand, og jeg har båret den siden jeg fik den for 4 år siden.

Det er sket én gang, hvor jeg var lige ved at glemme at tage den på efter badet. Da var det ved at gå galt, er jeg overbevist om. Der kunne være sket alverdens ulykker, hvis det var sket!

Jeg er også meget omhyggelig med, hvilke ringe jeg bærer sammen. Mine ringe hører sammen to og to. Skulle jeg komme til at blande dem, går der noget galt.

Mit ur bærer jeg, modsat andre, på højre arm. Jeg kan ikke lide, det sidder på samme side som hjertet.

Det er nok en slags fobi.

Håndarbejde er hyggeligt, men ikke isyning af knapper i overfrakker, lægge husbonds bukser op, sy stropper i viskestykker og håndklæder og den slags. Alligevel er det tilfredsstillende, når det er overstået.

I dag fik jeg endelig syet knappen i frakken. Kan man så få lov til det sjove?

Kærligheden starter på toilettet

... mener lokalavisen

Valentine’s Day nærmer sig. I stedet for at give sin elskede roser eller tulipaner som sidste år, kunne man vælge at give et toiletsæde... Selvfølgelig udformet som et hjerte.

Det er toiletsædeproducenten Pressalit, som har lanceret LOVE. Det nyeste skud på stammen i en række af kunstneriske og anderledes sæder.

Ud på landet

... skulle vi i dag. Turen gik til sommerhuset for at se om alt stod vel til.

På turen derop havde vejrguderne gang i al deres kunnen. Det stormede, regnede og haglede. Kvæget på markerne stod med snuden inde i busk og hegn med halen mellem benene. Hestene stod i deres folde med regndækken på.

Netop som vi nåede frem til landstedet fortrak skyerne og denne vidunderlige lyseblå himmel dukkede op over vores lærketræ. Det var fantastisk.

Endnu engang måtte jeg konstatere, at erantis ikke har lyst til at formere sig på vores grund. Jeg håber hvert år, at haven vil bugne med de små solstråler. Men nej.

Derimod har vi mange vintergækker. Rigtig mange. Et par klumper blev hjembragt fra Mors for 15 år siden og trives fint herovre.

De japanske lygter er så dekorative med deres kniplinger. De formerer sig med samme hast som skvalderkål. Alligevel nænner jeg ikke at fjerne dem i løbet af sommeren. De er altid så friske saftiggrønne at se på.

Alle de andre forårsblomster er godt på vej op gennem efterårsløvet og nedfaldne smågrene. Nu varer det heldigvis ikke så længe, før vi igen begynder at bebo sommerhuset i ledige weekender. Der er tusind ting at gøre i haven.

Farven rød

Jeg har set rødt i mere end én forstand indenfor nogle få timer.

Først fordi jeg forsøgte at slette reklamerne i mine Haloscan kommentarfelter her på bloggen. Det lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det mig at slette alle kommentarer. Reklamerne er intakte!

Noget andet rødt, som kom til mig i dag, er mine nye Ilse Jacobsen gummistøvler, som er lavet af 100% naturgummi. De er bare super! Jeg er så glad for dem, at jeg også må have et par til sommerhuset. Denne gang skal de være limegrønne.

Rufus venter på, at mor snart er færdig med at tage billeder af sine nye støvler, så vi kan komme ud og gå.

Så blev det rødt udi kogekunsten. Normalt står husbond for madlavningen. Hvis jeg vil have mad med hvidløg, må jeg selv lave det.

Sådan blev det i dag. Det blev en tomatsuppe med 8 store fed hvidløg m.m.

Den smagte himmelsk. Jeg var meget stolt af mig selv. Jeg kan jo godt lave mad, når det skal være. Portionen var til 4 pers. Godt jeg havde det for mig selv!

I en nøddeskal

Jeg tror ikke egernene får nogle nødder i år. Nu er jeg ved at tømme skålen. Den sidste pose skønne hasselnødder af Føtex' de bedste er ved at være slugt.

Vi fik denne fancy Drosselmeyer nøddeknækker i december. Den er fantastisk! Skallerne bliver i tragten, og nøddekernerne er intakte. Før hen fløj skallerne rundt i stuen. Den kan varmt anbefales!

Nivea

I mit barndomshjem var den eneste creme vi havde i huset en kæmpe dåse Nivea Creme.

Jeg mindes ikke den nogensinde blev opbrugt. Min mor brugte aldrig creme i ansigtet. Hun har sikkert kun brugt lidt mod tørre hænder.

Jeg fik smurt noget på kinderne, når jeg kom hjem fra skole på iskolde vinterdage, efter at have cyklet eller gået 3 km fra skole, og kinderne brændte.

I slutningen af teenageårene fik jeg i gave en Estée Lauder (EL) creme. Den står for mig som den bedste gave, jeg har modtaget. Cremen gjorde underværker mod min tørre hud. Jeg er giveren taknemmelig den dag i dag.

For min første månedsløn gik jeg ud i byen og købte for 2.000 kr. EL cremer, lotion, scin tonic mv. Jeg holdt fast ved mærket indtil for ca. 10 år siden, hvor jeg atter vendte tilbage til Nivea. - Nu med navnet Nivea Visage. Det har jeg det akkurat lige så godt med, som jeg har haft det med EL.

Priserne på sidstnævntes cremer er efterhånden skyhøje. Men nu tror jeg alligevel, jeg skal prøve mit gamle mærke igen. Husbond får lige en bestilling med til rejsen. Han får nok drinken galt i halsen, når han skal betale :o)

Turen går til Dubai

I midten af næste uge drager husbond til Dubai for at kigge på højhusbyggeri. Det skal nok blive interessant. I Dubai bliver alle slags bygningsværker prøvet af.

Det gør man desværre ikke i DK. Hér er der ikke noget, som må stikke ud fra noget andet. Se nu bare BIGs idéforslag til bebyggelse på Kløvermarken...

eller Egeraats spændende projekt på Krøyers Plads, som desværre begge blev droppet.

Det kunne have tilført København noget helt nyt. Vi holder os dog til de gammelkendte arkitekter. - Henning Larsens Tegnestue har fået til opgave at komme med et forslag til Krøyers Plads.

- Altså endnu et kedelig glashus på havnefronten.